Om os

Velkommen til Restaurant MOS, en Casual Gourmet Restaurant i hjertet af Helsingør, Nordsjælland. Vi fusionerer det bedste fra fine dining med en afslappet atmosfære og gæsten i fokus.
Vi brænder for at levere enestående madoplevelser, og vores menu er et bevis herpå. Med en særlig opmærksomhed på lokale råvarer og udsøgte tilberedningsteknikker, formår vi at fremhæve hver enkelt ingrediens' unikke smagprofil. Fra første bid til sidste mundfuld tager vi dig med på en rejse gennem smagssansen, hvor vores retter er designet til at forbløffe og glæde.
Restaurant MOS byder dig velkommen til en kulinarisk oplevelse, hvor vi hylder brugen af sæsonens råvarer og afspejler årstidens smagsnuancer.

Hvorfor MOS? og hvordan udtales det?

MOS er en forkortelse af “Mad Og Sjæl”. Maden giver mening. Det er den primære årsag til, at man som gæst vælger at besøge os. 
Vigtigst er dog, at både køkken og menu er dynamisk. Hver dag er en ny mulighed for at lave mad med passion, da ingenting er skrevet i sten. Vi kan ændre små eller store ting fra dag til dag. Derfor ligger der sjæl bag hver eneste bid, du indtager. Det samme gælder vores indretning og personale. Vi opfordrer til, at man kan være sig selv, og det skal være hyggeligt at være en del af vores lille familie. Så du får ikke blot en bid mad, men også en lille bid af os hver især.

Tænk nu på den helt simple og alligevel fantastiske plante i den grønne natur - MOS.
Vi kommer naturen samt råvarerne nær og er jordnære med fokus på bæredygtighed og lokale råvarer.
Derfor giver Restaurant MOS mening for os.
Se vores menuer
Passionen bag Restaurant MOS
Vi gør det, fordi vi har en drøm om at skabe madoplevelser i særklasse.
Med tanke for vores medmennesker
Restaurant MOS er åbnet med en drøm om at skabe en skøn, behagelig samt rolig arbejdsplads i en ellers til tider kaotisk branche. 

Vores restaurant i Helsingør er ikke kun et spisested; det er et frirum, hvor vores gæster kan nyde kvalitetstid med deres nærmeste. Vi stræber efter at skabe en atmosfære, der inviterer til samtale og fordybelse i smagsoplevelsen. 
Lokale råvarer tilberedt med omhu
Med en særlig opmærksomhed på lokale råvarer og udsøgte tilberedningsteknikker, formår vi at fremhæve hver enkelt ingrediens' unikke smagprofil.

Vi bestræber os på at finde de helt rigtige leverandører med de helt rigtige varer.

Visionen er dansk, økologisk og lokalt, hvilket vi stille og roligt arbejder os hen imod at kunne levere mere og mere af. 

Vin har vi også taget stilling til, da vinkortet udelukkende byder på europæiske vine.
En madoplevelse i Helsingør
"Der ligger meget tanke bag, hvad vi præsenterer gæsterne for. Vi gør det, fordi vi har en drøm om at skabe madoplevelser i særklasse", udtaler køkkenchef og ejer, Anders Dolleris. Denne drøm om ekstraordinære madoplevelser er kernen i alt, hvad vi gør på Restaurant MOS.

Vi elsker at dele fortællinger. Fortællinger om udnyttelse af råvarer, mindre madspild, leverandørhistorier, vores egne oplevelser og meget mere. Vores personale er her for at sikre, at din tid hos os er uforglemmelig Vi ser frem til at byde dig velkommen.
Lær os at kende
Maria Wardinghus Glerup
Maria er sjælen hos Restaurant MOS. Hun er uddannet Leisure Manager og værdsætter den gode oplevelse over alt andet. Maria er Restaurant MOS’ ansigt udadtil. Hun inviterer til dejligt værtskab, og ser frem til at give hver eneste gæst et uforglemmeligt besøg.
Anders Dolleris
Anders er uddannet gastronom med speciale i kok. Han værdsætter enkeltheden ved hver råvarer, og det kommer til udtryk i hans madlavning. Han har været souschef og køkkenchef flere steder i København, inden han rykkede til Helsingør. Restaurant MOS er Anders’ legeplads, hvor han byder på overraskende smage og sammensætninger.
Vores værdier
Fællesskab
Vi tror på styrken i fællesskabet, og at alle medarbejdere har en stemme. Der lyttes og guides på tværs af ledelse og medarbejdere, hvor gode råd kan gå begge veje. 

Vi har også været del i at starte det "Madkulturelle Netværk" i Helsingør; et samarbejde mellem restaurant, der på kryds og tværs, hjælper, støtter og bruger hinanden. 

Så fællesskab er en stor del af grundstenen og sjælen hos Restaurant MOS.
Kvalitet
Hvad end vi taler service, indretning, råvarer, serveringer, vin, cocktails eller forholdene på toilettet. 

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten og arbejder konstant på at forbedre os, så vi kan give dig den bedste oplevelse, hver gang du besøger os.

Der er tænkt på det hele, og vi ønsker inderligt, at kvaliteten kan mærkes og smages hele vejen igennem din oplevelse hos os.
Sjæl
Det siger måske sig selv, når MOS er en forkortelse for "Mad Og Sjæl". En kæmpe del af det at være hos Restaurant MOS som medarbejder eller gæst er netop sjælen. Den skal mærkes, hvorend man kigger hen. 

Vi er en mangfoldig lille familie, hvor hvert individ bidrager med sine små finurligheder.

Den kreative frihed i køkkenet og passionen bag er alt sammen med til at skabe Sjælen, som vi så inderligt ønsker, man skal opleve.
Er det tid til en unik gourmetoplevelse?
Reservér dit bord i dag.
Reservér dit bord

Restaurant MOS

Åbningstider:

Frokost: Onsdag – Lørdag: 
kl. 11.00 – 16.00
Aften: Fredag – Lørdag: 
kl. 17.30 – luk
Sidste åbningsdag:
Lørdag d. 1. feb. 2025


CVR: 40358013
© 2024 Restaurant MOS - All Rights Reserved.
KontrolrapportPrivatlivspolitik
Created and hosted by